Sorøs absolut bedste beliggende udlejningsbolig i 1. række til Sorø Sø og samtidig i udkanten af Grydebjerg skov. Ejendommen er opført i 2017 og fremstår meget
flot og velholdt. Boligen bliver opvarmet af en luft/vand varmepumpe. Har man firmaet hjemme eller hjemmekontor er der en spændende mulighed her eller bare
have en helt fantastisk privat bolig.
Et stenkast fra Sorø Sø og beliggende i skoven, ligger denne nyere villa på en stor grund. Fra ejendommen er der kort afstand til både centrum og stationen på Frederiksberg med togdrift hver ½ time mod København. I bil nås byer som København, Odense og Roskilde, eller Københavns Lufthavn, på ca. 45-60 min. Parnas Natur & Aktivitetspark med restaurant, badebro, legeplads og med mulighed for at børnene kan klappe dyrene, er beliggende kun 400m fra ejendommen. Ejendommen er opført i år 2017 og fremstår meget flot og velholdt. Opvarmning sker via varmepumpe, og i køkken/alrummet er der aircondition til de varme sommerdage. Er man til natur, søudsigt, gå- eller løbeture, meget plads, fred, ro og tæt på centrum så er denne ejendom det rigtige for jer. Boligen indeholder: Entrè, kontor, 3 børneværelser, badeværelse med badekar og bruseniche, samt forældreafdeling med walk-in og adgang til badeværelse med brus, fra soveværelset. Husets hjerterum er det store køkken/alrum med udgang til den dejlige terrasse vendt mod søen. I åben forbindelse med køkken/alrummet, et par trin op, finder I den hyggelige stue med vinduer mod haven, og ikke mindst søudsigten. Alle husets værelser har desuden udgang til terrassen. Endvidere godt bryggers med vaskefaciliteter og god skabsplads, samt viktualierum i forbindelse med køkkenet. Boligen udlejes for en tidsbegrænset periode som aftales nærmere med udlejer. Den månedlige leje er inkl. fibernet og alarmsystem. Forbrug afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaber. Ejendommen kan lejes møbleret efter aftale. Mulighed for husdyrhold kan aftales med udlejer.